Om Krum

Krum hed i virkeligheden Jørgen, men alle havde øgenavne i vores skoletid, og han havde efter sigende fået sit på grund af sin meget markante og meget lige næse. I skoletiden havde jeg ikke specielt meget kontakt med Krum. Han gik meget op i idræt (og var overordentlig god til det), mens jeg søgte at undgå sport og gymnastik så meget som muligt.

Senere bragte omstændighederne os tættere sammen og Krum blev en af mine gode venner. Året efter studentereksamen tog han til Frankrig som udvekslingsstudent og jeg læste matematik og fysik. Det følgende år begyndte vi begge på psykologistudiet i København.

Det viste sig at vi udover psykologi havde mange fælles interesser. Jeg havde også boet i Frankrig, hvor mine forældre stadig boede. Vi gik begge op i filosofi og samfundsforhold. Vi havde fælles bekendte i form af de gamle klassekammerater og fik nye via studiet.

Men Krum gik en svær skæbne imøde. I løbet af det første studieår blev han pludselig paranoid, nærmest fra den ene dag til den anden. Da jeg kom på et besøg på hans klubværelse, betroede han mig, at han nu havde opdaget, at han var genstand for et storstilet eksperiment. Han blev iagttaget overalt og han blev fodret med falske informationer. Hans avis var trykt specielt til ham, og radioudsendelserne kom til ham i særlig udgave. Det nyttede ikke, at jeg tilbød at hente en ny avis, eller at vi sammen tog til en anden bydel efter hans frie valg for at købe en ny. Det ville jo kun bevise, at komplottet var mere omfattende end han først havde troet.
Dagen efter blev jeg hilst med: "Nu har jeg gennemskuet det hele. Du kan godt lade være med at spille komedie." Nu var jeg også med i sammensværgelsen. En klassekammerat havde en psykiater i familien, som vi ringede til for at høre, hvordan og hvorledes. Hun syntes umiddelbart det virkede som en typisk psykose og indvilligede i at vi kom ud med Krum til hendes hjem.
Det blev dog aldrig til noget, da Krum forinden var blevet samlet op af politiet. Han var vandret rundt og havde tilsidst knust en butiksrude i et forsøg på at afsløre virkeligheden bag den kulisse, han oplevede omkring sig. Krum blev indlagt og det var begyndelsen til et langt forløb som psykiatrisk patient.